OM

Hvem er jeg- den korte version

Charlotte Engel,  årgang ’71.
Mit liv beriges og udfordres dagligt af

• min søn – en kreativ tænksom fyr, med  en frodig fantasi og stor nysgerrighed indenfor det naturvidenskabelige, født ’01
• min datter, født ’04, en kærlig, glad og meget aktiv pige, der elsker dyr, musik og alt lyserødt. Hun har Sotos Syndrom og har dermed udvidet vores verden, med de erfaringer og oplevelser det giver at  være en “familie med et handicappet barn”
• min husbond, madglad bornholmer med egen hjemmeside/blog www.enhimmelskmundfuld.dk
• mit firma www.grafikgartneriet.dk, hvor jeg designer og layouter bl.a. bøger, kataloger, aviser. Der er mange udfordringer i at være selvstændig, men for mit vedkommende opvejes besværet og bekymringerne helt klart af fordelene: fleksibilitet, ansvar, muligheder og en fantastisk chef ;o)

…Og den lidt længere

Livet har behandlet mig godt. Jeg er vokset op i en tryg og kærlig familie med et par forældre, der (med min brors ord) “sgu var meget godt valgt!”

Men man skulle da være et sjældent eksemplar af menneskeracen hvis der ikke var lidt skrammer på sjælen. Så når universet så nådigt har forskånet mig for fatale svigt og traumer – og det er jeg uendeligt taknemmelig for! – tjah, så må man jo skabe sin krise selv…

Så det gjorde jeg! I årene efter barn nr. 2 var kommet til verdenen gik jeg lige så stille og blev væk fra mig selv.

Min datters handicap betyder bl.a. at hun har svært ved at være koncentreret ret længe ad gangen. Hun kan være lidt hektisk, både i adfærd og bevægelse, hun kommunikerer konstant – og rigtig meget i spørgsmålsform og så vil hun helst have sin mor indenfor rækkevidde.

Jeg vil jo – som de fleste forældre – helst give mine børn de allerbedste vilkår for at de kan udvikle sig til trygge, glade og velfungerende mennesker. Det er et stort arbejde og ansvar med alle børn, men det kræver så lige en tand mere, når barnet har brug for noget ekstra, der først skal defineres og dernæst kæmpes for.

Og alt det harmonerer ærlig talt ret dårligt med at jeg er et ganske introvert menneske.  Det vil bl.a. sige at jeg får opladt mine mentale batterier ved at søge indad og være i ro og fordybelse. Selvom jeg nyder og inspireres af samværet med andre, kræver det meget energi – ja, også selv om det “bare” er min egen familie.

Alt det vidste jeg bare ikke dengang. Så jeg gik lige så stille og blev drænet for energi både på arbejde (en helt anden historie) og hjemme og glemte at få fyldt på med jævne mellemrum. Jeg havde såmænd også glemt hvad det egentlig er der skal til, for mig, for at få energienbeholderen fyldt op igen.

Der skulle et par jobskifter, et lille sammenbrud og en masse udvikling til at finde ind til glæden og gnisten igen.

Som en bjørn, der har været i en lang og ufrivillig vinterdvale er min skaberkraft nu ved at komme ud af sit skjul. Det tager sin tid. Den skal lige vænne sig til solens skarpe lys og varme stråler. Den tumler ud og ruller sig i det bløde græs. Men trækker sig lidt efter tilbage til den trygge grotte, for at samle mod til at lunte ud og smage på de saftige bær, mærke blæsten ruske i pelsen og måske lidt senere forsøge at fange en af de fede blanke laks i den brusende flod. Uh – skræmmende og lokkende!

Derfor blogger jeg

I min søgen efter det der giver mig glæde og energi, begyndte der at tegne sig et mønster omkring det der med kreativiteten. Det er blevet tydeligt for mig at det ikke bare er “nice-to-have” men “NEED-to have” i mit liv.